Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Distributions Teamlead i Vestdanmark

Skal du stå i spidsen for vores logistik og distribution vest for Storebælt?

Vi søger en passioneret teamleder, der sammen med vores dedikerede logistik- og distributionsteam vest for Storebælt står klar til at levere kvalitetsbagværk til vores forventningsfulde og loyale gæster.

Inden du ansøger vil vi anbefale, at du tager et kig på denne side.
Her har vi samlet en række oplysninger, der kan forberede dig på at sende din ansøgning til os. Siden vil også give et endnu dybere indblik i os som virksomhed, vores karrierevej og mulighederne i Lagkagehuset.

Lagkagehusets vision og kultur

Vores vision er at blive et bedre bageri for alle!
Vi ønsker at give vores gæster rustikt og raffineret bagværk, der er bagt med hjertet og forankret i stolte danske håndværkstraditioner. Vi har et stærkt koncept kendetegnet ved at have hjertet med i alt, hvad vi gør, lige fra unikke smage og teksturer til mindeværdige gæsteoplevelser.

I Lagkagehuset vægter vi hverdagsglæde utroligt højt. Vi ønsker at være et lille højdepunkt i vores kollegaer og gæsters hverdag. Dét lige fra stemningen man møder, når man træder ind ad døren, til de lækkerier man skal hjem og nyde med sine kære. Vi har et dygtigt salgsteam, der sikrer, at Lagkagehusets gæster får den bedste serviceoplevelse i vores butikker, mens du som bager har ansvaret for, at smagsoplevelsen er i top. Vores passionerede bagerteam har en helt afgørende rolle i Lagkagehuset. De leverer hver dag bagværk af højeste kvalitet, der får vores gæster til at vælge os som deres foretrukne lokale bageri.

Info om arbejdet
Som  Teamlead for distribution hos os, vil dine primære arbejdsopgaver være at sikre, at alle vores butikker får pakket og leveret frisk bagværk korrekt - og til tiden.
Du vil få dit eget team, som du indirekte skal lede, da hver medarbejder er ansat lokalt. Du vil blive bakket op af nogle meget kompetente kolleger i et passioneret, professionelt og socialt miljø.

Din dagligdag kommer blandet andet til at indeholde følgende elementer:

  • Du skal skal sikre den daglige driftsafvikling af transportopgaver, som udføres af egne chauffører og eksterne vognmænd
    • Hands-on dialog med de lokale bager- og konditormester dagligt - herunder opfølgning på afgang og ankomst
    • Forbindelsesled mellem distribution, bageri og salg
    • Opfølgning på service-graden til interne og eksterne kunder
    • Bemandingstaktiks udvikling
    • Dialog med eksterne vognmænd vedrørende service- og performance
    • Koordinering mellem planlægningsafdelingen samt vores distributionscenter i Brøndby
    • Bruge nøgletal til optimering af driften - samt komme med forbedringsforslag
    • Sikre løbende optimering - samt netværksudvidelse
    • Du får driftsmæssigt og økonomisk KPI-ansvar for distributionen vest for Storebælt

    Du vil referere til vores Operations Manager, Production West og vil indgå i hans lederteam, der består af mestre fra de jyske lokationer og enkelte supportfunktioner. Ideelt set vil du arbejde ud fra vores afdeling i Horsens, men vi har 7 centrale enheder, der også kan komme på tale som base. Disse 7 enheder, vil du løbende skulle besøge.

    Hvad kan Lagkagehuset tilbyde
    Hos os får du et alsidigt job med fagligt dygtige kollegaer og spændende individuelle udviklingsmuligheder. Lagkagehuset er i vækst og udvider eksponentielt - i Danmark såvel som i udlandet. Dette er med til at skabe gode karrieremuligheder på tværs af organisationen.

    Vi tror på, at du med dedikation, passion og hårdt arbejde, kan nå hvorhen du drømmer om, og vi har en oprigtig interesse i hele tiden at udfordre og løfte hinanden på tværs af faglige kompetencer og afdelinger. Dette skaber et unikt og stærkt sammenhold både i den lokale afdeling - og i Lagkagehuset generelt. Vi står sammen om at værne om den gode kvalitet og om holdningen til, at det vi laver og gør skal give vores gæster en kompromisløs oplevelse.

    Du kan blive vores Distributions Teamlead, hvis du:

    • Har dokumenteret erfaring fra transportbranchen, og meget gerne FMCG
    • Er erfaren bruger af de mest almindelige IT-værktøjer, og har let ved at sætte dig ind i nye systemer
    • Kommunikerer flydende i skrift og tale på dansk og gerne engelsk
    • Er kendetegnet ved et godt humør, der smitter af på dit team og dine samarbejdspartnere
    • Kender transportbranchens dynamikker og kompleksiteter - og lader dig derfor ikke slå ud af små bump på vejen
    • Du er hurtig til at finde relevante løsninger på hverdagens udfordringer og problemstillinger
    • Er en dygtig købmand, der kender værdien af, at have tilfredse kunder

    Vi tilbyder:

    • En fuldtidsstillin med ordnede arbejdsforhold
    • Du bliver en del af et fællesskab, hvor du får mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil
    • Gode udviklings- og karrieremuligheder i en stor organisation
    • Løn efter kvalifikationer med pensionsordning
    • Medarbejdergoder - bl.a. sundhedsordning

    Ansøgningsprocessen

    Vi bestræber os på at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt! Du vil første gang høre fra os, senest 5 hverdage efter du har uploadet din ansøgning.
    Senest 14 dage efter ansøgningsfristen kan du forvente at få en tilbagemelding på, om vi i denne omgang har valgt at gå videre med lige netop dig.

    Arbejdssted

    Lokesalle 30, 8700 Horsens

    Stillingstype

    Distributions Teamlead

    Ansøgningsfrist

    10.03.2022

    Startdato

    Hurtigst muligt

    Oprettet

    11.01.2022

    Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

    Opret Jobagent

    Kontaktperson

    Lars Nørgaard

    Head of Group Production

    Telefon +4520913706 / lno@lagkagehuset.dk

    Virksomhedsbeskrivelse

    I Lagkagehuset har vi en klar vision: Vi vil være et bedre bageri for alle!

    Lagkagehusets rødder og værdier daterer tilbage til 1991, hvor Ole Kristoffersen åbnede et bageri på Christianshavn og Steen skallebæk åbnede et bageri i Haderslev. I 2008 slog de to bagervenner sig sammen, hvor de med et fælles ønske om at revolutionere danskernes brødoplevelse stiftede Lagkagehuset, som vi kender det i dag.

    Efter at Lagkagehuset i 2017 blev solgt til nye stærke og ambitiøse ejere, efterlever vi stadig dedikeret vores stifteres holdning: Hvis noget er værd at gøre, så er det værd at gøre med liv og sjæl. Det betyder, at vi med de bedste råvarer og dygtigste medarbejdere altid gør vores ypperste for at være et højdepunkt i både vores gæsters og kollegaers hverdag.

    Vores passionerede bagere og konditorer leverer hver dag rustikke og raffinerede kvalitetsprodukter til vores bagerier i hele landet – og udlandet. Uanset om man besøger os i New York, London, Haderslev eller København vil man mærke, at vi i hele organisationen har hjertet med i alt, hvad vi gør. Med respekt for vores rødder og ved at følge Ole og Steens mentalitet, gør vi hver dag vores bedste for at være et bedre bageri for alle!