Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Sunset Boulevard søger Marketing-praktikant

Er du ambitiøs, har et højt drive og et hjerte der brænder for marketing? Så kig med her!

Vi er en arbejdsplads, hvor man ikke bare går på job, men også et hjemsted for stærke relationer, smil og høje ambitioner. Vi er en virksomhed der tør udfordre markedet både når det gælder nye forretningsmodeller, men også når vi taler grøn omstilling. I marketingafdelingen arbejder vi med hele kædens eksterne kommunikation. Vi er et team der værdsætter ideer og indspark der kan gøres os bedre end vi var i går, og hvor der samtidig er højt tempo og kort vej fra idé til implementering.

Opgaver og arbejdsområder

Som marketing praktikant hos Sunset Boulevard får du teknisk og praktisk indsigt i vores mange salgskanaler og marketing platforme. Du bliver en vigtig del af vores team, hvor du får mulighed for både at have indflydelse samt varetage en bred palette af marketing opgaver.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Idegenerering og løbende optimering af vores salgskanaler på baggrund af data og indsigt
  • Opfølgning på performance og analyse af data
  • Kampagner samt produktlanceringer på tværs af egne platforme og hos eksterne medier
  • Intern kommunikation til vores kollegaer i restauranterne

Hvad kan vi tilbyde
Vi tilbyder et spændende og lærerigt praktikophold i en dansk virksomhed, hvor du får:

  • Ansvar og indflydelse fra start
  • Kort vej fra idé til virkelighed
  • Bred indsigt og varetagelse af mange af opgaverne, der er på vores marketing-palette
  • Godt arbejdsmiljø og kollegaer med højt humør
  • Fuld forplejning ved fremmøde på HQ
  • Fleksible arbejdstider

Praktikken er ulønnet og du vil som udgangspunkt have din daglige gang på vores kontor i Kolding, men der er også rig mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi forestiller os opstart januar 2022 – men du skal søge allerede nu.

Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse indenfor markedsføring, digital teknologi eller lignende. Studieretningen er ikke afgørende. Det er afgørende for os, at du er:

  • Iderig og kommercielt tænkende
  • Nysgerrig på - eller har kendskab og erfaring med digital marketing
  • Fuld af gå-på-mod, positiv og tror på at ”the sky is the limit”
  • Selvstændig og ambitiøs på egne og vores vegne
  • Vild med at udvikle dig i dit arbejde og gør dig umage

Vil du være med på vores hold?
Vi opfordrer dig til at ansøge snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Angiv gerne i din ansøgning, hvor lang en praktikperiode du søger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdssted

Nordager 26, 6000 Kolding

Stillingstype

Hovedkontor

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

Januar 2022

Oprettet

22.06.2021

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Stephanie Andersen

Commercial Manager

Telefon 25 41 26 68

Virksomhedsbeskrivelse


Om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard er en dansk landsdækkende kæde med 47 restauranter, hvoraf de 44 ligger i DK samt 1 på Færøerne og 2 i Grønland. Sunset Boulevard er et fastfoodkoncept med fokus på premium råvarer, der rækker ud over de traditionelle burgere og fastfoodkæder. Virksomheden har et klart mål om at øge markedsandelen i Danmark gennem kvalitet, effektivitet og miljørigtige hensyn.


Værdier

Sunset Boulevard er en kæde med stærke, danske værdier. Vi arbejder hver dag på at give vores gæster en unik oplevelse, både hvad angår vores mad og service, og derfor spiller værdier som ærlighed, åbenhed og hjælpsomhed en stor rolle i hele Sunset Boulevard.