Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Assistant Manager søges til Sunset Boulevard Ringsted

Har du et stærkt konkurrencegen, og har du lyst til at være en del af en af landets bedste fastfoodrestauranter, hvor du har gode muligheder for at udvikle dig? Så har vi et spændende job til dig! 

Hos Sunset Boulevard søger vi lige nu en til to ambitiøs kollegaer, der med sin store interesse for ledelse kan varetage den daglige drift og lede sine medarbejdere samt yde service for gæsterne på højeste niveau. 

Sunset Boulevard er en arbejdsplads, der smager af mere
Som Assistant Manager er du næstkommanderende og restaurantchefens højre hånd. Hvis du drømmer om mere, vil du blive tilbudt en intern uddannelse, der er rettet mod at styrke dit talent, så du kan blive klædt på til den dag, hvor du måske selv skal være vores næste dygtige restaurantchef. Hver dag tager du dig af en række forskellige administrative opgaver, men du bruger dog størstedelen af tiden på gulvet, hvor du viser vejen og går forrest i tæt samarbejde med restaurantchefen. Med skulder ved skulder-ledelse mestrer du at udvikle og træne både nye og erfarne ansatte, så de motiveres til at yde deres bedste.

Du kan se frem til en udfordrende hverdag, hvor du blandt andet vil håndtere følgende opgaver: 

  • varetagelse og udvikling af restaurantens daglige drift i samarbejde med restaurantchefen 
  • træning og udvikling af personale med en god trænende adfærd – både de nye og de erfarne 
  • varebestilling, lagerstyring og registrering af løn
  • servering af lækker mad på mindre end fem minutter og nærværende gæsteservice.

Vi leder efter en kollega med en stærk forretningsforståelse, der sætter en ære i, at restauranten præsterer sit bedste – også når du ikke er på arbejde.

Vi er en landsdækkende kæde med fokus på kvalitet, effektivitet og miljørigtige hensyn
Når du arbejder hos Sunset Boulevard, bliver du en del af en dynamisk virksomhed med danske værdier. Vi er kendetegnet ved vores dygtige og engagerede medarbejdere, hvor ærlighed, åbenhed og hjælpsomhed spiller en stor rolle. Sunset Boulevard er i rivende udvikling, og der er sjældent langt fra tanke til handling. Vi har de seneste år været frontløbere i branchen med fokus på den grønne omstilling, og det har vi tænkt os at blive ved med at være. Vi har eksempelvis allerede udfaset plast fra vores emballage. Velkommen til et ungt team med mange fede karrieremuligheder. Løn forhandles med udgangspunkt i erfaringer og kvalifikationer.

Vi har brug for dig, hvis du:

  • har erfaring som Assistant Manager, Shift Manager eller andet relevant arbejde med drift og ledelse på mellemlederniveau
  • trives i en travl hverdag med skiftende arbejdstider og kan bevare overblikket i travle situationer
  • har et veludviklet servicegen samt en vilje til at ville og modet til at prøve – også når opgaven virker svær
  • drives af at skabe gode oplevelser – både for vores gæster og for medarbejderne.

Lyder stillingen som noget for dig?
Vi jagter talentet, så hvis jobbet som Assistant Manager lyder som noget for dig, kan du nu ansøge om at blive en del af Sunset Familien. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted

Klosterparks Allé 6, 4100 Ringsted

Stillingstype

Assistant Manager

Ansøgningsfrist

Løbende

Startdato

Løbende

Oprettet

24.08.2021

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Jesper Nielsen

Franchisetager

Telefon 30715607 / jesper.nielsen@sunset-boulevard.dk

Virksomhedsbeskrivelse


Om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard er en dansk landsdækkende kæde med 47 restauranter, hvoraf de 44 ligger i DK samt 1 på Færøerne og 2 i Grønland. Sunset Boulevard er et fastfoodkoncept med fokus på premium råvarer, der rækker ud over de traditionelle burgere og fastfoodkæder. Virksomheden har et klart mål om at øge markedsandelen i Danmark gennem kvalitet, effektivitet og miljørigtige hensyn.


Værdier

Sunset Boulevard er en kæde med stærke, danske værdier. Vi arbejder hver dag på at give vores gæster en unik oplevelse, både hvad angår vores mad og service, og derfor spiller værdier som ærlighed, åbenhed og hjælpsomhed en stor rolle i hele Sunset Boulevard.